Selvkørende Gylleudlægger

SDS 8000 Schleppsclauchverteiler | Dribble Bar Applicator

Effektiv og hensynsfuld gylleudbringning

Hvis du ønsker stor kapacitet og høj effektivitet i din gylleudbringning, samtidig med at du gerne vil udvise størst mulig hensyn til naboer og andre omgivelser - så er Agrometers SDS gylleudlægger  den oplagte løsning for dig.

Med en SDS selvkørende gylleudlægger får du en udbringningskapacitet på 150-200 kubikmeter gylle per time. SDS gylleudlæggeren arbejder konstant i marken, fordi gyllen med en DP/APV pumpevogn uafbrudt pumpes direkte ud til gylleudlæggeren. Det betyder at du sparer både tid og penge i forhold til en almindelig gyllevogn, fordi du ikke har spildtid til transport, og samtidig har mindre udgifter til dæk og brændstof.

Læs brochure

 

SDS 8000 Schleppsclauchverteiler mit Kranarm | Dribble Bar Applicator

Teknisk data

  • 24-30-36 m spredebom
  • 2 eller 7/8 fordelere
  • ø45 mm slæbeslange
  • 30 cm afstand mellem slæbeslanger
  • 650 m 4" / 550 m 5" slange
  • John Deere Powertech motor
  • Michelin Mega Xbib dæk
SDS 8000 Reifendruckregulierung | Tyre Pressure Regulation

Optioner

SDS 8000 kan forsynes med en række forskelligt ekstraudstyr, der gør det muligt at skræddersy maskinen til dit behov 

Elektronisk dæktryksregulering

Udlæggeren kan som ekstraudstyr forsynes med dæktryksregulering. Så kan du inde fra kabinen sænke/hæve dæktrykket. Ved at sænke dæktrykket får du nemmere ved at køre på smattede marker, idet dækkets facon bliver mere aflangt så du får mere ”vejgreb”. Samtidig sænker du også marktrykket pr. cm2.

Udtag til hydrauliske eller luftbremse

Hvis du ønsker at transportere en pumpevogn efter udlæggeren, skal du tilvælge det bremseudtag der passer til pumpevognens bremser

Returpumpning med kompressor

Når du efter afsluttet udlægning skal frakoble maskinen fra fødeslangen, er der en mængde gylle  i slangen som løber ud på jorden. Dette kan undgås ved at bruge den kraftige kompressor, som blæser denne gylle retur mod pumpevognen. Du undgår "gyllepytter" på marken, og slangen bliver samtidig lettere at håndtere.

GPS

Der kan til SDS 8000 vælges mellem Trimle eller John Deere GPS. Maskinen kan også forbedres for egen eftermontering af GPS-udstyr fra Trimle/John Deere.

Dækvalg 

Du skal ved bestilling vælge dækstørrelse og fabrikat: 

Type 1: 1050/50 R32 ET-35 (forhjul) 

VF620/70 R26 (baghjul)

Type 2: 900/60 R38 ET-35 (forhjul)

VF 620/70 R26 (baghjul)

Fabrikat: Vælg mellem Alliance Agriflex 377 / Michelin MegaXBib

 

SDS 8000 Schleppschlauchverteiler Gras | Dribble Bar Applicator

Maksimal udnyttelse

SDS gylleudlæggeren har en meget lav egenvægt, fordi den ikke har en stor tank. Det giver dig mulighed for at udnytte den maksimale næringsværdi af gyllen, fordi den lave egenvægt gør det muligt at køre på forholdsvis våd jord, og dermed starte gylleudbringningen tidligere end med en almindelig gyllevogn.

Når du vælger gylleudbringning med en SDS selvkørende gylleudlægger, vælger du samtidig en løsning der generer naboerne og trafikken mindst muligt. Der er stort set ingen kørsel på offentlig vej, fordi SDS gylleudlæggeren konstant arbejder i marken. Dermed undgår du at svine vejene til, og fordi gyllen pumpes via rør og slanger eliminerer du også eventuelle lugtgener.

SDS 8000 Schleppschlauchverteiler Kabine

Kabine med joystick styring

SDS 8000 har en Claas kabine med joystick styring, som gør arbejdet nemmere. Samtidig har den maximal komfort, så arbejdsdagen ikke føles lang. Kabinen er udstyret med bl.a.

• Luftaffjedret sæde og justérbar rat

• Varmeanlæg og aircondition

• Passagersæde

• Køleskab og kaffemaskine

• Monitor med dvd-afspiller

• DAB+ radio med cd-afspiller

• Ipad.

Automatisk doseringsstyret hastighed

Hastigheden under udbringningen styres automatisk i forhold til den mængde der ønskes udbragt. På den måde sikres ensartethed på hele marken, og man undgår både over- og underdosering

Vælg mellem kranarm eller stjert til slange

Der skal ved bestilling vælges, om maskinen skal forsynes med en kranarm eller en stjert til slangen. 

Med slangekranen har du mulighed for at køre med de mest optimale køremønstre. Det giver en højere kapacitet, fordi du kører mindst muligt i marken, og du har samtidig nemmere ved at undgå overlapninger. 

Stjerten giver dig mere enkle køremønstre og simplere manøvrering i marken. Brug af stjert giver også en endnu mere skånsom håndtering af slangen, hvilket er med til at forlænge dens levetid. Endelig er der også færre sliddele og dermed mindre vedligehold på en stjert.

System optioner

Du kan sammensætte din maskinløsning på mange forskellige måder. Kontakt os for at få en skræddersyet løsning til netop dit behov. 

GMS-kommunikation og lækagekontrol er optioner, der (hvis de ønskes) skal tilvælges for alle enheder i din systemløsning. 

GSM-kommunikation

Hvis du kører i meget kuperet terræn, eller er udsat for andre forhold der kan forstyrre den nødvendige radiokommunikation, kan du med fordel tilvælge GSM-kommunikation. Så vil kommunikationen mellem pumpevogn(e) og udlægger automatisk skifte til telenetværket, hvis de direkte radiosignaler ikke når frem. 

Netværksskift foregår helt gnidningsfrit, og bemærkes ikke af chaufføren. Det sikrer stabil drift, som ikke påvirkes af alle udefrakommende forstyrrende signaler.

Lækagekontrol

Både SDS 8000 og SRS 1200/1800 arbejder både med stort flow og med højt tryk. Selv en ganske lille rift i fødeslangen vil derfor over tid skabe en gyllepøl ved riften. Med lægekagekontrollen har man mulighed for at forebygge alvorlige følger der kan opstå pga. en rift.

Lækagekontrollen fungere ved at to flowmålere sammenligner den mængde gylle som pumpes afsted, med den mængde der udbringes. Afvigelse af de to værdier udløser en alarm. 

Lækagekontrol kræver tilkøb ag GSM-kommunikation på udlægger og pumpevogn. 

Dine største fordele ved at vælge Agrometers gylleløsning

  • Forlæng din udbringningssæson
  • Opnå færre markskader 
  • Reducer brændstofforbrug med 40 % 
  • Reducer C02-udledning med 30 %
  • Få større udbytte 
  • Reducér gylletransport på offentlige veje 
  • Løsninger for alle 
Interesseret? Lad os ringe dig op.