Vanding af Tennisbaner

IMG 0141

Gode og flotte baner - med lille arbejdsindsats

Korrekt vanding er en vigtig forudsætning for at have perfekte tennisbaner. Med et automatisk vandingsanlæg er du sikker på at banerne altid får den nødvendige mængde vand, uden du skal huske at tænde og slukke hele tiden.

Tilstrækkelig og korrekt vanding er én af de allervigtigste forudsætninger for gode baner gennem hele sæsonen. Men det kan være et både besværligt og tidskrævende arbejde, som nogle klubmedlemmer derfor ”glemmer” at udføre. Men med en løsning fra Agrometer gør I det nemmere for alle at deltage i det løbende vedligehold. Det giver bedre baner, bedre driftsøkonomi - og tilfredse spillere.

Vandingsanlægget programmeres typisk til at vande sidst på natten, så banen er klar til brug fra morgenstunden. Ved flere baner vandes disse på skift, så det er muligt at nøjes med et mindre pumpeanlæg.

For at opnå yderligere besparelser og undgå overvanding af banerne, kan der monteres en regnsensor på vandingsanlægget. Den sørger for at afbryde den automatiske vanding, hvis der kommer tilstrækkelig med naturlig nedbør.

Med et ekstra kontaktur kan man give spillerne mulighed for, når som helst at vande én eller flere baner i et forudbestemt antal minutter, blot ved et tryk på en enkelt knap. Helt uden risiko for omprogrammering af de faste indstillinger.

Med et pop-vandingssystem fra Agrometer har vi sparet 30 % af vores timeforbrug til banepleje. Vi oplever også at banen er blevet væsentlig bedre at spille på.

Leif, Dragør tennisklub

 

Tennisbane 6 dyser

Beskyttet mod vind og vejr

Vandingsanlægget samles med korrosionsbestandige plastmaterialer, der sikrer lang levetid. De nedgravede pop-up sprinklere er godt beskyttet mod vind og vejr - og vildfarne tennisbolde. Et beskyttelsesrør uden om sprinkleren sikrer at de heller ikke beskadiges under fejning af banerne.

Med et fuldautomatisk og nedgravet ”pop-up” vandingsanlæg bliver det ikke nemmere. Vandingscomputeren sørger for automatisk at tænde anlægget hver nat, så banerne får den nødvendige nedbør. Ved flere baner skiftes der automatisk fra bane til bane i rækkefølge, og derfor kan man nøjes med et mindre pumpeanlæg. Ønsker man at vande i løbet af dagen kan dette nemt gøres, også uden at den eksisterende programmering skal ændres. 

Interesseret? Lad os ringe dig op.