Ledig stilling Software projektleder

DSC 1203

Software projektleder – Vil du drive softwareudviklingen af avancerede maskinløsninger

Er du passioneret omkring teknologi og innovation? Vil du gå forrest for at lede udviklingen af software til vores avancerede maskiner til nye højder? Hos Agrometer er vi specialister i maskinløsninger til landbruget og står nu over for at hjemtage den overordnende styring af softwareudviklingen af disse klimaeffektive løsninger til blandt andet gylleudbringning. Vi oplever i takt med den grønne omstilling en stigende efterspørgsel i både ind- og udland. Det er et strategisk nøglepunkt at sikre en forsat udvikling og optimering af vores løsninger. Du vil arbejde tæt sammen med underleverandører for at sikre, at vores softwareløsninger bliver vedligeholdt og videreudviklet efter højeste standard.

Primære arbejdsopgaver:

  • Projektledelse for softwareudviklingsprojekter
  • Vedligeholdelse og tilpasning af eksisterende software
  • Udarbejdelse af styrings- og funktionsbeskrivelser, i samarbejde med den øvrige afdeling
  • Uddannelse af vores servicemedarbejdere til at supportere el-tekniske og styringsmæssige aspekter af maskinerne
  • Bidrag til risikovurdering og CE-mærkning af maskiner

Din rolle i Agrometer

Du bliver en vigtig del af vores tekniske afdeling, hvor din primære opgave bliver at udvikle og optimere softwaren i vores maskiner til udbringning af husdyrgødning, i tæt samarbejde med vores dygtige leverandører. Du vil ligeledes få et tæt samarbejde med vores kompetente el-afdeling.

Vi forestiller os

Du har en passende uddannelsesmæssig baggrund som mekatronic-ingeniør, softwareingeniør eller en tilsvarende teknisk uddannelse (evt. elektriker med efteruddannelse). Du har solid erfaring med PLC-software og elektriske installationer på kørende materiel. Erfaring med projektledelse samt viden om CE-mærkning og maskindirektivet vil blive værdsat højt i denne stilling. Det vil også være en fordel, hvis du har færdigheder inden for programmering i Codeys og/eller C, samt erfaring med tegning af eldiagrammer. Du er kendt for at arbejde selvstændigt og struktureret, og du trives i et miljø, hvor du kan påtage dig ansvar og lede projekter. Dine evner til at navigere i komplekse tekniske projekter og dit drive for at levere løsninger af høj kvalitet, gør dig til den ideelle kandidat til at lede vores softwareudviklingsinitiativer.

Hvad vi tilbyder

  • Du får en nøglerolle i en organisation med korte beslutningsprocesser, og du kommer til at sætte et stort præg på vores fremtidige løsninger.
  • Hverdagen bliver alsidig med forskelligartede opgaver, og der er plads til fleksibilitet i forhold til, hvordan de tilrettelægges og løses.
  • Og ikke mindst vil du blive budt velkommen af engagerede og fagligt stolte kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang.
  • Lønpakke efter kvalifikationer og erfaring, derudover sundhedssikring og personalegoder.

Praktisk information

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV til job@agrometer.dk (Skriv ”Software projektleder” i emnelinjen) så hurtigt som muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og venter på den helt rette kandidat!

For mere information om stillingen kan du kontakte teknisk chef Brian Hansen på +45 24801354

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Så meget mere…

Agrometer er mest kendt som producent af de ikoniske selvkørende og bugserede maskiner til udbringning af gylle, som vi har markedsført i 30 år. Maskinerne sikrer markedets mest effektive og klimavenlige udbringning af gylle på både danske og internationale marker.

Men Agrometer er så meget mere.

Siden 1977 har vi produceret og leveret udstyr til markvanding, pumpeløsninger til landbruget, til industrien og til den maritime sektor, og samtidig er vi markedsledende på leverance af komplette løsninger til sports- og parkvanding.

Virksomheden er beliggende i Grindsted, og beskæftiger ca. 80 medarbejdere. Læs mere på www.agrometer.dk og følg vores verden på både Facebook og LinkedIn.

 

Interesseret? Lad os ringe dig op.