Ledig stilling Montører til pumpeafdeling

IMG 6160 copy BW3

Montører til pumpeafdeling


Er du en dygtig håndværker, der også sætter en ære i at levere en flot finish på dit arbejde? Har du lyst til et afvekslende job, med forskellige montage- og reparationsopgaver? Så er du måske en af de to nye kollegaer i vores pumpeafdeling.

Agrometer leverer løsninger til landbruget, industrien, forsyningsvirksomheder og til rekreative områder. Medarbejderstaben kendetegnes ved høj faglig stolthed og godt samarbejde på tværs af afdelingerne. Der er et stærkt ejerskab bag virksomheden og store vækstambitioner. Vi søger nu yderligere to kompetente kollegaer til faste stillinger i vores pumpeafdeling.

Intern montør til pumpeværksted
Du bliver beskæftiget med forskellige opgaver indenfor montage og reparation af pumper og pumpeopbygninger.
Det indebærer bl.a. samling af pumper, montage af rørføring og ventiler, samling af plastrør, reparation og fejlfinding samt afprøvning af pumper i nyt testanlæg.
Alt efter behov og kvalifikationer kan du også få andre opgaver andre steder i vores montageafdeling.

Udekørende servicemontør
Din primære arbejdsopgave er servicering, fejlfinding og reparation på forskellige pumper til spildevand og industri ude hos vores kunder. Du får egen servicebil, og vil på sigt få mulighed for at køre direkte ud til opgaverne hjemmefra.
Når der ikke er eksterne opgaver, vil du blive beskæftiget med opgaver i vores montage. Alt efter kvalifikationer kan der lejlighedsvis også være mulighed for at deltage i serviceopgaver i vores landbrugsafdeling.

Faste stillinger med varierende opgaver
Vi tilbyder faste stillinger med varierende arbejdsopgaver, hvor man både arbejder selvstændigt og sammen med sine kollegaer. Du kommer til at arbejde med et bredt program af anerkendte pumpefabrikater, hvor fokus er på ydelse og brugervenlighed.
Løn og pension aftales individuelt, derudover er der sundhedsforsikring og yderligere personalegoder – og ikke mindst en masse flinke kollegaer, der med godt humør glæder sig til at byde dig velkommen og give dig den nødvendige oplæring.

Ansvarsbevidst og dygtig håndværker
Du har en relevant håndværksmæssig baggrund som fx maskinarbejder, mekaniker, montageoperatør eller lignende. Erfaring med pumper vil være et plus, men ikke et krav. Du er en dygtig håndværker der også har tegningsforståelse, og det er naturligt for dig altid at aflevere et pænt og veludført arbejde.
Du bærer i dagligdagen på et godt humør, og trives med ansvaret for egne opgaver. Du læser, taler og forstår dansk, og kan også begå dig på engelsk.

Ansøgning eller spørgsmål: Kontakt fabrikschef Peder A. Larsen på 4038 6355.

Interesseret? Lad os ringe dig op.