Ledig stilling Industrielektriker

Håndværket i orden

Har du erfaring med PLC-styringer og diagrammer? Kunne du tænke dig at blive en del af en virksomhed, hvor den enkelte har indflydelse, og hvor der er højt til loftet? Har du håndværket i orden? Så er du måske vores nye elektriker eller automatikmekaniker.

Agrometer udvikler, producerer og sælger avancerede totalløsninger til gyllehåndtering og vandingsanlæg til større landbrug og maskinstationer primært i Europa. Produktprogrammet er innovativt, og medarbejderstaben kendetegnes ved høj faglighed og engagement. Vi søger nu yderligere en ambitiøs og dygtig kollega, der som del af holdet ønsker at skabe resultater.

Dit ansvar

Opbygning af el-systemer primært på vores selvkørende udlæggere, herunder programmering af PLC-styringer, samt udarbejdelse af diagrammer og styklister. I samarbejde med indkøbsafdelingen skal du også deltage i komponentsøgning og leverandørudvælgelse.

Du vil i nogle tilfælde skulle hjælpe med fejlsøgning hos vores kunder, og så skal du også undervise dine kolleger i montagen af systemerne.

ANSØG NU

DIN PROFIL

Du er elektriker, automatikmekaniker eller lignende og har erfaring med programmering af PLC-styringer. Du har et godt overblik, men også forståelse for detaljens betydning, og du bestræber dig altid på at levere et pænt stykke arbejde.

Du har lyst til at blive fagligt udfordret i dit daglige virke, og vil gerne medvirke til at optimere løsningerne inden for dit ansvarsområde. Du har kendskab til engelsk.

DINE MULIGHEDER

At arbejde med nogle både avancerede og udfordrende opgaver, hvor din indsats vil få stor betydning for de løsninger, vi kan tilbyde vores kunder. Løsningerne formes løbende af den teknologiske udvikling indenfor området, og du vil derfor også blive sparringspartner for vores udviklingsafdeling.

Vi har en flad og uformel organisation i virksomheden, og hjælper hinanden i det daglige med at nå vores fælles mål. Løn efter kvalifikationer, øvrige personalegoder som vi andre.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at søge stillingen, skal du kontakte produktionschef Peder Aggefeld Larsen på mobil 4038 6355 eller mail pal@agrometer.dk

Vi venter gerne på den rette kollega, men vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da stillingen er opslået uden ansøgningsfrist, og samtaler derfor afholdes løbende.

ANSØG NU

Interesseret? Lad os ringe dig op.