Agrometer søger Servicemontør

AGM copy

Servicemontør – som holder Agrometer udstyreret kørende

Hos Agrometer tror vi på, at "NEXT LEVEL SLURRY SOLUTIONS" ikke bare er en fancy tagline – det er fundamentet for alt, vi laver. Vi designer, udvikler, producerer og servicerer selv vores maskiner inhouse, og vi er stolte af at kunne stå på mål for hele pakken.

Men selv den bedste løsning kommer ikke til sin ret, hvis den ikke kører ude på marken. Derfor har vi brug for dig – en montør med styr på el-diagrammer, hydraulikslanger og motorer på vores store landbrugsmaskiner. Når maskinen kører ud af produktionshallen, er det serviceafdelingen, der overtager ansvaret. Det er nu os, der er kundens kontaktpunkt, og vores vigtigste opgave er, at maskinerne kører – med så lidt nedetid som muligt.

Derfor arbejder vi året rundt:

  • Uden for sæsonen med vedligehold og service, så udstyret er klar til drift.
  • I højsæsonen med hurtig respons og fejlfinding, så vores kunder kommer op at køre igen – hurtigt.

Vi er ikke større, end at vi hjælper hinanden – både i afdelingen og på tværs af hele Agrometer. For vi har ét fælles mål: At efterleve vores “NEXT LEVEL SLURRY SOLUTIONS”-varemærke – hver eneste dag.

Du vil få et job, hvor du:

  • Starter ugen med opstart hos en maskinstation og slutter den med en spontan opgave i Nordjylland
  • Har dialog med både chauffører, kunder og kolleger i ind- og udland
  • Har værktøjet i orden – og kollegaer, der bakker dig op
  • Deltager i vagtordningen i højsæsonen – vi løfter i flok
  • Bliver involveret i planlægningen og prioriteringen af opgaver, løsninger og bidrager til at finde de bedste løsninger.
  • Du arbejder selvstændigt det meste af tiden, men du er aldrig alene. Vores supportteam i Grindsted står altid klar, og du er en del af et stærkt team på 9 dygtige montører og teknikere.
  • Du skal regne med overnatninger ude – vi regner med cirka 40–60 om året.

 Vi forestiller os, at du:

  • Har en praktisk baggrund – fx som landbrugsmaskinmekaniker, smed, maskinarbejder eller lignende
  • Har styr på el og hydraulik – og kan læse diagrammer og tegninger.
  • Er typen, der hellere vil finde løsningen end forklare problemet
  • Kan tale dansk og engelsk – og måske lidt tysk?
  • Og vigtigst af alt: Du brænder for maskiner, vores kunder og gode arbejdsdage i det fri

Hvad får du?

  • Et stærkt fællesskab i en afdeling med fart på – og højt humør
  • Grundig oplæring og mulighed for efteruddannelse
  • Veludstyret servicebil
  • Du indgår naturligt i afdelingens vagtordning i højsæson – det deles vi om.
  • Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og personalegoder
  • En virksomhed i vækst – hvor du kan vokse med

Er du klar på at holde Agrometer maskinerne kørerende?

Så send os en ansøgning på job@agrometer.dk – husk at skrive “Servicemontør” i emnelinjen.
Har du spørgsmål, så tag fat i fabrikschef Dag M. Hansen på dmh@agrometer.dk eller ring på 48 88 13 46.

Vi lover, at vi tager godt imod dig – og at du nok skal lære forskellen på alle vores maskiner undervejs.

Interesseret? Lad os ringe dig op.