Ledig stilling Økonomiassistent

Økonomiassistent

Agrometer A/S søger en ambitiøs og dygtig økonomiassistent med overblik og erfaring inden for bogholderi, økonomi og administration. Vi tilbyder til gengæld et godt arbejdsmiljø, spændende og afvekslende opgaver, samt ikke mindst dygtige kollegaer at sparre med.

Agrometer leverer løsninger til landbruget, industrien, forsyningsvirksomheder og til rekreative områder. Løsningerne består af både egenproducerede maskiner og handelsvarer fra anerkendte fabrikanter. Der er et stærkt ejerskab bag virksomheden og store vækstambitioner. Vi udvider nu vores økonomiafdeling, og søger derfor en udadvendt og ambitiøs kollega til en nyoprettet stilling.

Alsidige økonomi- og adminstationsopgaver 

Du bliver en del af vores økonomiafdeling, hvor du sammen med de øvrige i afdelingen varetager alle de daglige bogførings- og regnskabsmæssige-, samt administrative opgaver i virksomheden. Udover Agrometer varetager økonomiafdelingen også de regnskabsmæssige opgaver for vores søsterselskab – Dansk Smede- og Maskinteknik A/S. Derfor kan der lejlighedsvis forekomme opgaver på DSM’s adresse i Rødding.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Finans-, debitor- og kreditorbogholderi
  • Lønbehandling, herunder lønrefusion
  • Afstemninger og betalinger
  • Deltagelse i måneds- og årsafslutning
  • Ad-hoc opgaver og deltagelse i afdelingens øvrige opgaver

Relevant praktisk erfaring og fortrolig med erp og ms office 

Du har en passende uddannelsesmæssig baggrund og praktisk erfaring fra arbejde i en økonomiafdeling. Du kan se dig selv som en del af et mindre team i en spændende virksomhed, hvor den enkelte medarbejder betyder noget for det samlede resultat.

Du arbejder selvstændig og struktureret, og vil gerne tage ansvar. Du er fortrolig med både MS Office og ERP-systemer (meget gerne C5), og du har også erfaring med lønbehandling og refusion. Det er også vigtigt du er tryg ved at arbejde med opgaver uden for dine primære kompetencer, da vi internt i afdelingen afdækker hinanden ved ferie og sygdom.

Som person bærer du på et godt humør, og trives med at færdes i et friskt og uformelt miljø i en internationalt orienteret virksomhed.

Spændende muligheder i en nyoprettet stilling 

Vi tilbyder dig en afvekslende hverdag i et uformelt miljø, hvor der er fokus både på medarbejderens trivsel og udvikling, såvel som virksomhedens mål og resultater.
Dagligdagen byder på et alsidigt og spændende job med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil der også være en vis mulighed for at tilpasse stillingens indhold ud fra dine kompetencer og erfaringer.
Løn matcher din erfaring og kvalifikationer og indeholder bl.a. pension, sundhedsforsikring og massageordning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte økonomichef Jørn Bo Pedersen på mobil 2440 4488. Stillingen er opslået uden ansøgningsfrist, og kandidater vurderes løbende. 

Så meget mere....

Agrometer er mest kendt som producent af de ikoniske selvkørende og bugserede maskiner til udbringning af gylle, som vi har markedsført i 30 år. Maskinerne sikrer markedets mest effektive og klimavenlige udbringning af gylle på både danske og internationale marker.

Men Agrometer er så meget mere.

Siden 1977 har vi produceret og leveret udstyr til markvanding, pumpeløsninger til landbruget, til industrien og til den maritime sektor, og samtidig er vi markedsledende på leverance af komplette løsninger til sports- og parkvanding.

Virksomheden er beliggende i Grindsted, og beskæftiger ca. 80 medarbejdere.

Læs mere på www.agrometer.dk og følg vores verden på både Facebook, Instagram og Linkedin.

Interesseret? Lad os ringe dig op.