Tjeklisten til dit markvandingsanlæg

KSE 1 2 copy2

Det skal du tjekke på dit vandingsanlæg

Når vandingssæsonen starter, er det vigtigt at dit vandingsanlæg allerede er afprøvet og klargjort. Kommer du først bagefter med vandingen, kan det nemlig blive svært indhente nedbørsunderskuddet – og det går ud over dit udbytte.

Brug denne liste som inspiration til at klargøre hele dit vandingsanlæg:

 

IMG 20190625 151006

Ventiler og haner

Kan alle ventiler på pumpeledningen åbnes og lukkes helt og ubesværet? Har du aftapningsventiler på lavtliggende steder, der skal lukkes inden opstart? 
Tjek også pakninger på hydrantventiler og -haner, og hold øje med der ikke er småsten og lignende, som kan komme med vandet ind i vandingsmaskinen. En sten i turbinen kan blive en dyr fornøjelse.

IMG 20190625 155923

Fødeslangen

Er fødeslangen intakt, uden huller/revner? Kontrollér spændebånd samt pakningen på koblingen, og at du kan tilslutte den ubesværet.

IMG 7555 copy2

Vandingsmaskine

Vær sikker på at du har alle nødvendige løsdele til maskinen som fx bremseklodser, pløkker til endestop, fjernbetjening til tromlebremse m.v. 
Kontrollér at lejer og kæder er smurte, og at der er olie på gearkassen. 
Tjek batteri og solpanel til computeren. 
Tjek turbinen. Er den tæt, intakt og funktionsdygtig? 


LÆS MANUALENtil din maskine for at få den komplette tjekliste til den. 

DSCN1800

Vandingskanon

Tjek at kanonen er smurt og at de bevægelige dele fungerer som de skal. Tjek også at du har de rigtige dyser til dit behov, og at de er intakte. Defekte dyser kan give en ujævn og uhensigtsmæssig nedbør. 

Pumpe

Hvis du har en trykforøger, skal du kontrollere at pumpehuset er intakt, og sørge for at aftapningsskruen er monteret. 
Lyt nøje efter mislyde, når du starter pumpen. Mislyde kan være tegn på at de hydrauliske dele er beskadigede, eller at der er luft i pumpeledningen. 
Når du starter pumpningen, bør du ikke stoppe igen før vandet er helt rent – dog medmindre der er mislyde (eller andre fejl), i så fald stoppes pumpningen igen med det samme. 

 

Bemærk: Denne liste er kun tænkt som en inspiration, og Agrometer påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler. Følg altid anvisningerne i medfølgende manualer og vejledninger. 

Interessiert? Rufen Sie uns an.