SDS 7000 / 8000 gylleudlægger

Effektiv og hensynsfuld gylleudbringning

Hvis du ønsker stor kapacitet og høj effektivitet i din gylleudbringning, samtidig med at du gerne vil udvise størst mulig hensyn til naboer og andre omgivelser - så er Agrometers SDS gylleudlægger den oplagte løsning for dig.

Med en SDS selvkørende gylleudlægger får du en udbringningskapacitet på 150-200 kubikmeter gylle per time. SDS gylleudlæggeren arbejder konstant i marken, fordi gyllen med en DP/APV pumpevogn uafbrudt pumpes direkte ud til gylleudlæggeren. Det betyder at du sparer både tid og penge i forhold til en almindelig gyllevogn, fordi du ikke har spildtid til transport, og samtidig har mindre udgifter til dæk og brændstof.

SDS gylleudlæggeren har en meget lav egenvægt, fordi den ikke har en stor tank. Det giver dig mulighed for at udnytte den maksimale næringsværdi af gyllen, fordi den lave egenvægt gør det muligt at køre på forholdsvis våd jord, og dermed starte gylleudbringningen tidligere end med en almindelig gyllevogn.

Når du vælger gylleudbringning med en SDS selvkørende gylleudlægger, vælger du samtidig en løsning der generer naboerne og trafikken mindst muligt. Der er stort set ingen kørsel på offentlig vej, fordi SDS gylleudlæggeren konstant arbejder i marken. Dermed undgår du at svine vejene til, og fordi gyllen pumpes via rør og slanger eliminerer du også eventuelle lugtgener.
 

SDS 7000 / 8000 gylleudlægger

• 24-30-36 m spredebom
• 2 eller 7/8 fordelere
• ø45 mm slæbeslange
• 30 cm afstand mellem slæbeslanger
• 650 m 4" / 550 m 5" slange
• John Deere Powertech motor
• Michelin Mega Xbib dæk

SDS brochure (pdf)

Reservedele

Kontakt os